En metapolitik for institutionelle blogs

1 kommentar For nylig offentliggjorde jeg mine politikker for denne blog . De kommentarer, jeg modtog fra Phil Wilson og Paul Ayres, og svaret fra Scott Wilson fik mig til at reflektere over politikernes karakter, i takt med at institutioner begynder at tilbyde blogtjenester til institutionens medlemmer.

Paul mente, at “metrics, politikker og retningslinjer ser ud til at gå imod hele den frie form for blogging-ethos, hvor det at udtrykke sig via hurtig og nem webpublishing er en nøgledriver”, og Phils holdning var, at “bortset fra at være et nyttigt sæt retningslinjer, der hjælper en selv med at holde sig til emnet, kan jeg ikke rigtig se pointen”. Disse kommentarer mindede mig om mine erfaringer, da jeg hjalp med at oprette (formentlig) den første institutionelle webtjeneste på University of Leeds i januar 1993 og begyndte at opfordre til ibrugtagning, både inden for Leeds og i det bredere samfund.

Den første gruppe af informationsudbydere var ivrige og entusiastiske og følte måske, at de deltog i en informationsrevolution. Kort efter begyndte problemerne dog. Efter drøftelser med afdelingens brugerrepræsentant blev linkene (oprettet af en ph.d.-studerende med HTML-kompetence) modstræbende fjernet, og jeg modtog en e-mail, hvor der stod: “Jeg mener stadig, at webben bør være fri.” Ved en anden lejlighed blev jeg involveret i en flame war mellem de græske og tyrkiske foreninger på nabouniversiteter om indholdet af et websted, der gav en omstridt beskrivelse af ejerskabet over Cypern (“hvordan lukker jeg et websted, der fortæller løgne”, var det spørgsmål, jeg blev stillet).

Disse tidlige problemer lagde sig, i takt med at institutionerne udviklede acceptable use policies og opnåede en mere moden forståelse af webbens rolle (på et tidspunkt mente man, at intranet gik imod webbens kultur om fri information!) – og webben blev mindre spændende, og content management-systemer gjorde det sværere at oprette indhold (en joke?). Jeg har en mistanke om, at vi vil støde på lignende problemer, i takt med at applikationer som blogs og wikis gør det lettere for brugere at oprette deres eget indhold.

Jeg tror også, at der er en fare for, at institutioner vil anlægge en meget konservativ tilgang til levering af sådanne tjenester for at undgå (eller mere sandsynligt udskyde) en gentagelse af sådanne problemer. Min holdning til dette er, at erfarne bloggere (dem, der f.eks. har internaliseret bloggingpolitikker) bør søge at dele deres erfaringer for at skabe et støttende miljø for levering af institutionelle blogs.

Paul har dog ret i at advare om farerne ved en for formel tilgang. Og jeg mener, at en top-down-levering af bloggingpolitikker sandsynligvis vil resultere i en konservativ tilgang, som ikke anerkender mangfoldigheden af anvendelser for blogs og kvæler individuel (og kollektiv) kreativitet. Jeg har fået et eksempel, hvor en seniorleder har argumenteret for, at en blog ikke kunne tilbydes på et bibliotek, da det ville krænke lovgivningen om databeskyttelse. Da jeg genbesøgte min blogpolitik, indser jeg, at der er et lille antal elementer i den: Formålet med bloggen Bloggens omfang Målgruppen De procedurer, der kan hjælpe med at sikre, at bloggen opfylder sine mål Derudover vil jeg sandsynligvis tilføje: Etikken forbundet med bloggen Så i stedet for en enkelt top-down-politik, der dækker institutionelle blogs, spekulerer jeg på, om en bedre tilgang ville være, at en institution identificerer de nøgleprincipper, der skal håndteres, og uddelegerer ansvaret for politikker, der omfatter sådanne principper, til et passende niveau inden for institutionen: dette ville gøre det muligt for grupper som universitetets PR- og marketingteam at have deres eget sæt politikker, som kan være anderledes end dem, der udvikles af forskellige afdelinger og af forskningsgrupper og for studerende.

Related: WP Engine — Premium managed WordPress hosting with UK data-centre options, staging and 24/7 expert support..

Kunne denne tilgang give en balance mellem bekymringerne i den individualistiske tilgang fra den tidlige generation af bloggere og institutionens bekymringer? Eller ville institutionerne og bloggerne være lykkeligere, hvis alle benyttede en eksternt hostet tjeneste?

Så er det nogen andres problem. 1 kommentar Paul Ayres den 1. februar 2007 kl. 11:00 Måske er der to spørgsmål her – institutioner, der har behov for at dække sig selv af juridiske årsager, og enkeltpersoner, der gør sig nogle tanker om, hvorfor de vil blogge, især i betragtning af den massive udskiftningsrate for blogs. Det ville være rart at tro, at institutionelle acceptable use policies nu var modne nok til at håndtere de vigtige spørgsmål, du rejser ovenfor, blot ved at tilføje “alt det ovenstående gælder for vores nye blogtjeneste” nederst, men det er måske ikke tilfældet … det ville være godt at høre, hvordan Warwick har håndteret dette spørgsmål.

For den enkelte er Stephen Downes’ paper om How to be Heard et gennemtænkt bidrag, man kan henvise folk til, når de ikke kan svare på spørgsmålet “Hvorfor vil du have en blog?”

P.S. A few readers have asked which shared & managed wordpress hosting we actually reach for — it's SiteGround; take a look here if you want the current details.