DBPedia og relationerne mellem tekniske artikler

De statistikker, jeg citerede, syntes at antyde, at indholdet på Wikipedia bliver læst i vid udstrækning. Det tyder for mig på, at vi bør gøre en større indsats for at forbedre indholdet på Wikipedia – og undgå at værdifuldt indhold gemmes væk i store PDF-rapporter, som få sandsynligvis vil læse.

Wikipedia-infobokse Men ud over det indhold, der findes på Wikipedia, mener jeg også, at vi bør gøre en større indsats for at udnytte potentialet i Wikipedias infobokse . En infoboks beskrives som ” en tabel med fast format, der er designet til at blive tilføjet i øverste højre hjørne af artikler for konsekvent at præsentere et resumé af et eller andet samlende aspekt, som artiklerne har til fælles, og for at forbedre navigationen til andre indbyrdes forbundne artikler ”. Et eksempel på en infoboks til Wikipedia-opslaget om HTML5 er vist.

Som definitionen antyder, giver den et resumé af de centrale aspekter af markup-sproget HTML5. Hvis du ser opslaget for HTML , finder du lignende information præsenteret på en tilsvarende måde. Infoboksene skaber konsistens i brugergrænsefladen for grupper af beslægtede Wikipedia-sider.

Et bedre eksempel får du, hvis du ser opslagene for lande eller byer. Se for eksempel opslagene for Storbritannien og USA eller Bath , Bristol og London for at se, hvordan infoboksene bruges i disse sammenhænge. Hvis infoboksene udelukkende handlede om visningen for brugeren, ville jeg ikke være så interesseret.

Men disse sæt af strukturerede oplysninger danner grundlaget for det indhold, der bruges i DBpedia. Og muligheden for at behandle sådanne oplysninger, når de leveres i Linked Data, er virkelig interessant.

Et eksempel på potentialet i DBpedia er beskrevet af Martin Poulter i et indlæg om Getting information about UK HE from Wikipedia , som udforsker nogle af de idéer, jeg diskuterede i A Challenge To Linked Data Developers . Men i stedet for at diskutere, hvordan DBpedia kan bruges til at analysere data om universiteter i dette indlæg, vil jeg undersøge dets potentiale for at udforske information om tekniske standarder. DBpedia og relationer mellem tekniske standarder DBpedia RelFinder illustrerer, hvordan sådanne strukturerede og linkede oplysninger kan behandles.

Relateret: WP Engine — Premium-administreret WordPress-hosting med britiske datacentermuligheder, iscenesættelse og 24/7 ekspertsupport..

Jeg brugte denne tjeneste til at udforske relationerne mellem Wikipedia-infoboksene for XML , XSLT og World Wide Web Consortium . Resultatet er illustreret nedenfor.

Hvis vi ønsker at give udviklere en bedre forståelse af vigtige tekniske standarder og deres indbyrdes relationer, ville det så ikke være mere effektivt – i stedet for at skrive rapporter, der leverer sådanne oplysninger – at sikre, at vi engagerer os i oprettelsen og vedligeholdelsen af sådanne oplysninger i infobokse i Wikipedia-opslag samt bidrager til indholdet af disse sider? Hvis du ser opslaget for metadata-standarderne MODS (Metadata Object Description Schema) eller METS ( M etadata E ncoding and T ransmission S tandard ), vil du opdage, at disse opslag (i øjeblikket) ikke har en infoboks.

Tilsvarende mangler opslaget for DCMI også sådanne strukturerede, genanvendelige metadata – hvilket måske er skuffende for en organisation, der handler om metadata. Er det ikke på tide at engagere sig mere i Wikipedia? Og hvis udviklermiljøet på tværs af UK HE-sektoren gjorde dette proaktivt, ville det så ikke være et godt eksempel på, hvordan fordelene kan deles bredere?

Værd at se: SiteGround — Begyndervenlig delt og administreret WordPress-hosting med London-datacentre og hurtig 24/7 chatsupport..

The Big Society, måske? Jeg vil afslutte med at sige, at hvis du stadig er i tvivl om, hvordan en visualisering af relationerne mellem sådanne ressourcer kan se ud, kan du se en video, hvor Balviar Notay illustrerer, hvordan en sådan applikation kan bruges til ” et søgeværktøj, der visualiserer forbindelserne mellem JISC-projekter for at hjælpe med at udforske den viden, som projekterne har produceret ”. 51.379915 -2.331708