Det er ikke hvad du gør, det er det faktum, at du gjorde det

“It Ain’t What You Do, It’s The Fact That You Did It” af Brian Kelly | 2. jan 2012 | Social Web | 4 kommentarer Der er en tendens til at fremhæve fordelene ved konkrete aktiviteter, der kræver en betydelig investering af tid og energi: at udføre de videnskabelige eksperimenter; interviewe interessentgrupperne; skrive forskningsartiklen; udvikle softwaren; organisere begivenhederne; osv. Uden for universitetssektoren ser vi dette eksempelvis i nytårslisten over hædersbevisninger, som beskriver, hvordan “I alt 984 personer er blevet indstillet til Dronningen for en pris. 70 procent af modtagerne er lokale helte, som har udført fremragende arbejde i deres lokalsamfund”. Man vinder ikke en pris eller bliver forfremmet for et trivielt stykke arbejde, vel? Jeg vil ikke kritisere folk, “som har udført fremragende arbejde i deres lokalsamfund” – selvom det, som beskrevet i Observer, “er langt sværere at se begrundelsen bag tildelingen af en hidtil uset tredjedel af ridderskaber til bankfolk og forretningsmænd, herunder Paul Ruddock, en hedgefondforvalter og Tory-donor, som tjente på Northern Rocks kollaps”. Men i stedet for at komme med denne åbenlyse politiske pointe mener jeg også, at der er behov for at reflektere over konsekvenserne af de små beslutninger og handlinger, som vi alle kan træffe, og som kan have en indvirkning på det samfund, vi lever i. Det er tydeligvis tilfældet i det parlamentariske demokrati, vi lever i. Sidste år deltog jeg i vores demokratiske processer ved at stemme ved parlamentsvalget. Og selvom det er sandt, at jeg er utilfreds med resultatet og de efterfølgende konsekvenser, ved jeg, at det er sådan, vestligt demokrati fungerer, og jeg må acceptere konsekvenserne af min stemme på Lib Dems for at holde De Konservative ude i Bath. At stemme ved parlamentsvalg hvert fjerde til femte år accepteres som måden, parlamentarisk demokrati fungerer på i Storbritannien. Men for nylig er det gået op for mig, at vi også ser lignende effekter i den online verden, hvor enkeltpersoners små handlinger kan have betydelig indflydelse i både den online og offline (virkelige) verden. Det ser vi med Google-søgninger, hvor de første resultater påvirkes af antallet af links til siderne. Folk, der opretter websider med links til andre sider, er derfor med til at stemme på sider, som vil blive vist øverst i en Google-søgning. Indflydelsen fra den enkelte websideforfatter er efterhånden sandsynligvis ret minimal, da Search Engine Optimisers vil bruge en række andre teknikker til at manipulere Googles søgealgoritmer. Men sociale medier tilbyder en alternativ måde, hvorpå simple handlinger kan have indflydelse. University of Oxfords Facebook-side oplyser, at der har været “349.820 likes”, og at “5.549 taler om siden”. Ser vi på den seneste Facebook-statusopdatering for siden, institutionens julehilsen, kan vi se, at 707 personer har liket denne, og der er blevet skrevet 192 kommentarer. Konsekvenserne af lette aktiviteter som at like en ressource, føje en ressource til favoritter eller følge en bruger gik op for mig efter den seneste opdatering af Twitter-webstedet (og Twitter-klienten på min iPod Touch). Aktiviteterne for de personer, jeg følger på Twitter, fremhæves nu, så jeg kan, som illustreret, se, hvordan Twitter-kontoen for J Paul Getty Museum har føjet et tweet fra Carl Silva til favoritter, hvordan Garret McMahon er begyndt at følge Elaine Byrne og Clay Shirky, og at James Burke og Mike Gulliver nu følger Rupert Murdoch. Tilbage i juni 2010 foreslog Christina Rogge måder, hvorpå vi kunne gå frem for at OPBYGGE EN KOLLEKTIV INTELLIGENS MED TWITTER, og i november beskrev et indlæg på Mashable-bloggen, hvordan hashtags på nettet kunne forbedre vores kollektive intelligens. Også sidste år foreslog Anthony Deacon måder at bruge Facebook-grupper til at udnytte kollektiv intelligens. Ved parlamentsvalget i 2010 var der 10.706.647 stemmer til De Konservative, 8.604.358 til Labour og 6.827.938 til Liberal Democratic Party (inklusive én fra mig). Der har også været 349.831 likes af University of Oxfords Facebook-side, også inklusive én fra mig. Jeg spekulerer på, om mine trivielle aktiviteter på sociale medier vil få et mere produktivt resultat end min stemme ved det sidste valg? Og selvom vi stadig vil have brug for folk til at “udføre fremragende arbejde i deres lokalsamfund”, bør vi også huske, at i en vis udstrækning: “It ain’t what you do, it’s the fact that you did it. That’s what’s gets results.” “Det” kan være et kryds på en stemmeseddel eller et klik på en Like- eller +1-knap. Aktivister forstår vigtigheden af at skulle overbevise folk om at bruge deres stemme ved valg. Vi vil få brug for at forstå den potentielle betydning af lignende små handlinger i det online miljø. Twitter-samtale fra Topsy: [ View ] 51.379915 -2.331708 4 kommentarer John Kirriemuir den 5. januar 2012 kl. 11:41 Muligvis det mest synlige eksempel på google-søgning, links og politik kommer med den meget tætte andenplads i Iowa Caucus, Rick Santorum. Hvis du ikke har googlet hans navn før, kan resultaterne være (uventet) NSFW. Der er mere om, hvordan dette opstod, her: http://en.wikipedia.org/wiki/Campaign_for_%22santorum%22_neologism I det (meget) usandsynlige tilfælde, at han ender som POTUS, spekulerer jeg på, om han kan udøve en form for udøvende magt for at få Google til at fjerne hans “problem”.