Omgåelse af ophavsret (og anden fejlbehæftet lovgivning)

Omgåelse af ophavsret (og anden mangelfuld lovgivning) af Brian Kelly | 4. nov. 2014 | Jura | 0 kommentarer Bliv informeret: Seneste ændringer i ophavsretsloven I sidste uge holdt Jason Miles-Campbell, leder af JISCLegal-tjenesten, et oplæg med titlen “Bliv informeret: Seneste ændringer i ophavsretsloven” ved CILIPS Autumn Gathering. Jason opsummerede ændringerne i ophavsretslovgivningen, som blev vedtaget af Parlamentet i juli 2014 og trådte i kraft den 1. oktober 2014. Det slide (illustreret), som Jason brugte, og som fangede min opmærksomhed, beskrev hvordan: det faktum, at vores system for kommunikation, undervisning og underholdning ikke går i stå, i høj grad skyldes, at krænkelse af ophavsret historisk set i de fleste tilfælde er blevet ignoreret. Dette citat stammer fra et indlæg offentliggjort i 2008. Da bloggen bad om, at dens indhold ikke blev tilskrevet, vil jeg ikke give et link (men bemærk, at jeg brugte Google til at finde kilden til dette citat!) Citatet stammer fra Sir Hugh Laddie, en britisk højesteretsdommer, advokat, professor og specialist i intellektuel ejendomsret, som døde i 2008. Blogindlægget foreslog, at: Inden for ophavsret bør to af Sir Hughs artikler lamineres og lægges på dit skrivebord, så de kan genlæses ofte. Den første er hans Stephen Stewart-forelæsning fra 1995, “Copyright: Over-strength, Over-regulated, Over-rated”, offentliggjort i 18 European Intellectual Property Review 253 (1996). og fortsatte med at beskrive, hvordan Sir Hugh: kritiserede den vanvittige kriminalisering af den økonomiske erstatningsretlige overtrædelse af ophavsretten: “Vi er … nået til det punkt, hvor skatteydernes penge bruges til at håndhæve private rettigheder, som mange måske mener er mere end tilstrækkeligt beskyttet af civile retsmidler. Jeg bør også nævne, at det ser ud til, at det i de fleste tilfælde ikke er de fattige og svage, der bruger disse strafferetlige bestemmelser, men de rige og velorganiserede.” I lyset af de seneste ændringer i ophavsretslovgivningen kan Sir Hugh Laddies kommentar, fremsat for mange år siden, om at “det faktum, at vores system for kommunikation, undervisning og underholdning ikke går i stå, i høj grad skyldes, at krænkelse af ophavsret historisk set i de fleste tilfælde er blevet ignoreret”, betragtes som et bevis på, at mangelfuld lovgivning i sidste ende vil blive ophævet. Men jeg mener, at dette ignorerer værdien af de handlinger, der er udført ikke kun af dem, der proaktivt har forsøgt at ændre lovgivningen, men også af dem, der har ignoreret lovgivning, som tydeligt er mangelfuld, og hvor sådanne handlinger ikke eller kun i minimal grad skader andre. En risikostyringstilgang til ophavsretslovgivning For flere år siden holdt professor Charles Oppenheim et seminar om ophavsret og institutionelle arkiver på University of Bath – og skræmte publikum, da vi indså, at det meste af vores arbejde med at udvikle et institutionelt arkiv sandsynligvis ville krænke ophavsretten. Men som svar på et spørgsmål, jeg stillede om, hvorvidt ophavsretsbekymringer ville hæmme udviklingen af arkivet, sagde Charles, at det ikke behøvede at være tilfældet: der er snarere behov for at forstå de juridiske spørgsmål, men træffe en informeret beslutning om handlinger baseret på en vurdering af risiciene og en beslutning om, hvorvidt organisationen var parat til at tage risiciene. Charles og jeg var efterfølgende medforfattere til en artikel om “Empowering Users and Institutions: A Risks and Opportunities Framework for Exploiting the Social Web”, hvor vi dokumenterede en ramme for at træffe en informeret beslutning om håndtering af ophavsret og andre spørgsmål. Charles og Naomi Korn udviklede efterfølgende en Risk Management Calculator som en del af Web2Rights OER Support Project. Som illustreret: hvis du ønsker at bruge et tekstligt dokument, som ikke er offentliggjort med kommercielt formål, ikke indeholder klinisk indhold eller billeder af identificerbare personer eller børn, men hvor ressourcens oprindelse og licens er ukendt, vil der være risici forbundet med at genbruge ressourcen, men risiciene vil være lave. I denne situation konkluderer værktøjssættet: “[Den] vejledende risikoværdi indikerer, at der er en vis risiko forbundet med det indhold, du ønsker at bruge. Hvis din organisation er risikovillig og søger tilladelse eller bruger alternativt materiale, skal du overveje at søge tilladelse eller bruge alternativt materiale.” Hvad ellers har vi omgået? Ud over ophavsret er der andre eksempler på formodede juridiske krav, som kan anses for mangelfulde, så de kan ignoreres af dem, der er villige til at tage en lille risiko. Cookie-lovgivning er et eksempel; da kravet om, at brugere skal ‘tilvælge’ brugen af cookies, har vist sig teknisk mangelfuldt, er et mønster, hvor webstedejere blot informerer besøgende om, at de bruger cookies, og dokumenterer de anvendte cookies og deres formål, nu bredt accepteret som en acceptabel praksis. Et andet eksempel er e-mail-fraskrivelser. For et par dage siden modtog jeg en e-mail med en anmodning om information, som nemt kunne imødekommes ved at videresende meddelelsen. Udsagn og meninger i denne e-mail repræsenterer muligvis ikke virksomhedens holdninger. Enhver gennemgang, videresendelse, formidling og anden brug af, eller handling baseret på, denne information af personer eller enheder ud over den tilsigtede modtager er forbudt. Hvis du har modtaget denne ved en fejl, bedes du straks kontakte afsenderen og slette materialet fra enhver computer. Selvom jeg er berettiget til at videresende meddelelsen, ser det ud til, at efterfølgende videresendelse til andre, som måske skal behandle anmodningen om information, er forbudt. Men er der nogen, der bekymrer sig om den slags juridiske finurligheder? Ud over de overtrædelser, som mange computerbrugere kan have gjort sig skyldige i i internettets tidlige dage, har skabere af HTML-sider næsten helt sikkert oprettet sider med links til andre websteder uden at indhente tilladelse til at oprette sådanne links. Men selv tilbage i 2008 var der stadig diskussioner om, hvorvidt man har brug for tilladelse til at linke til andres indhold. Konklusioner For lidt over et år siden spurgte jeg: “Ønsker vi radikale lovbrydende bibliotekarer?” Baggrunden for indlægget var en BBC News-artikel, som beskrev, hvordan “Storbritanniens øverste anklager forsvarer journalister, der bryder loven i offentlighedens interesse”. Historien handlede om journalisters rolle i at gøre information offentligt tilgængelig. Keir Starmer, direktøren for offentlig anklagemyndighed, insisterede på, at det “ville være meget usundt, hvis man havde en situation, hvor en journalist følte, at de var nødt til at gå til deres advokat, før de forfulgte ethvert spor eller stillede ethvert spørgsmål”. Artiklen fortsatte med at antyde, at biblioteksregler, der forsøger at forbyde brug af mobiltelefoner, som kan bruges til at lave kopier af ophavsretligt beskyttede ressourcer eller tage billeder af personer uden deres tilladelse, kan være kontraproduktive. Jeg vil mene, at de velkomne ændringer i ophavsretslovgivningen er opstået ikke kun på grund af fortalervirksomhed fra organisationer som Jisc og CILIP, men også på grund af risikotagerne. Salige er risikotagerne, for de baner vejen for andre at følge! Bemærk: Et par timer efter dette indlæg blev offentliggjort, gjorde Andrew Cormack mig opmærksom på en artikel offentliggjort mindre end en uge tidligere, som beskrev, hvordan CJEU